Invitation til forårsrengøring
Så er foråret ved at nærme sig, og vi opholder os alle mere ude end inde.
I den forbindelse ser vi også mere af vores omgivelser - og ærlig talt er det et sløjt syn!!!
Vores skønne område trænger til en kærlig hånd!
Kom derfor og hav nogle hyggelige timer i fællesskab med andre beboere fra Bækkelunden - måske endda nogen som du ikke kender i forvejen - samarbejde er et godt grundlag for nye bekendtskaber!!
Bestyrelsen inviterer til en fælles oprydning af vores fælles arealer
Vi mødes søndag den 04. juni 2023 kl. 11.00 på grønningen ved Juletræet
Vi forestiller os at vi laver nogle grupper, deler området op, og så går legen ellers ud på at samle affald op, så vores område igen ser indbydende og hyggeligt ud.
Vi skal ikke feje - det betaler vi os fra!
Vi regner med at være igennem ca. kl. 12.00 - her bydes der på pizza og øl/sodavand til alle som har været med til oprydningen.
Vel mødt!
Bestyrelsen