Bækkelunden

grundejerforeningen

CVR: 34133743

Velkommen

Denne hjemmeside administreres af bestyrelsen og er til at informere grundejere. Ønsker man at kontakte bestyrelsen kan dette gøres via 'Kontakt Os' hvorfra bestyrelsen modtager beskeden. Facebook gruppen 'Os der bor i Bækkelunden' er en privat gruppe og har intet med bestyrelsen at gøre.

Sidste nyt

Nyttigt for grundejere

Herunder finder du gode råd til hvordan du skal forholde dig i forskllige situationer omkring ting i Bækkelunden. Hvis du mener du har andre gode råd send os dit forslag via 'kontakt os' og bestyrelsen vil kigge på det.

Når du arbejder i din have

Når du eller andre arbejder i haven er det vigtigt at du husker at tage hensyn til dine naboer og at du overholder Grundejerforeningens vedtægter og kommunens lokalplan for området:

  • Alle grunde skal anlægges som have og vedligeholdes med beplantning. Ukrudt skal fjernes inden frøbæring. Forsømmer grundejerne dette, kan grundejerforningens bestyrelsen foretage rensning for de pågældende grundejers regning.

  • Haveaffald og lignende må ikke afbrændes på grunden – heller ikke i beholder, idet sådan afbrænding ikke er tilladt i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Haveaffaldet skal fjernes enten af grundejer eller af kommunen, ved at grundejer tegner abonnement på den kommunale haveaffaldsordning.

  • Ukrudt, affald og byggematerialer o.l. må ikke henlægges på veje, stier og pladser. Overtrædes dette forbud, tillægges der bestyrelsen ret til straks at lade affaldet fjerne for ejerens regning.

  • Ydersiden af din hæk skal klippes når den vender ud mod fortove og fællesarealer så disse holdes frie til færdsel.

Brug af motoriserede haveredskaber

Brug af motoriseret plæneklipper eller andre motoriserede haveredskaber, såsom hækkeklipper og motorsav er ikke tilladt fra kl. 19:00 dagen før en søn- eller helligdag til kl. 07:00 dagen efter.

Avendelse af øvrige støjende redskaber så som gravemaskiner, vinkelslibere og trykluft redskaber skal ligeledes undgås i denne periode.

Snerydning i Bækkelunden

Grundejerne skal overholde forskrifter vedrørende snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse som beskrevet i det til enhver tid gældende regulativ for Brøndby Kommune, se link nedenfor.

Grundejerforeningen har lavet en aftale med et firma om forebyggende saltning og snerydning på alle veje og stikveje i Bækkelunden.

Vær dog opmærksom på, at det fortsat er den enkelte grundejers ansvar/pligt, at sørge for snerydning/renholdelse fortove og stier der støder op til den enkelte grundejers ejendom. Det betyder at, såfremt en person kommer til skade på det fortov som du har snerydningspligten for, kan du blive pålagt at betale erstatning for de skader som vedkommende har pådraget sig.

Dette kan beløbe sig til store summer – så sørg venligst for, at overholde din forebyggende saltning og snerydningspligt. Dette af hensyn til din økonomi og andres førlighed.

Se i øvrigt:

Når du bestiller nyt køkken eller andre varer/tjenesteydelser

Der er en stigende trafik af leverandører til grundejerne der kører ind i Bækkelunden med køretøjer som er over 10 m i totallængde. Dette sker til trods for at der ved indkørslen til Bækkelunden er et tydelig forbudsskilt mod dette.

Kørsel med store lastvogne forvolder en del skader på kantsten og græsrabatter, med stigende omkostninger for grundejerforeningen til at udbedre skaderne. Det er derfor i alles interesse at få stoppet denne ulovlige kørsel.

Problemet kan forebygges ved at grundejerne oplyser eventuelle leverandører om at der er forbud mod kørsel med lastbiler over 10 m i Bækkelunden. Vær desuden opmærksom på, at det jf. Grundejerforeningens vedtægter § 11.9 er grundejeren der bærer ansvaret for skader sket på kørebane, græsrabat, rendesten og fortov.

Om foreningen

Grundejerforeningen er beliggende i 2660 Brøndby Strand og hører til Brøndby kommune. Har 143 medlemmer, og dækker et areal på ca. 1 km2(ikke verficeret), fordelt på 21 stikveje. Området er etableret i årene 1999 til 2005 (ikke verficert), og kendetegnes i dag som et af de klassiske Bülow Nielsen parcelhuskvarterer. Grundejereforeningen er stiftet d. 5. Februar 2004.

I dag bor der en blanding af ældre årgange med voksne fraflyttede børn, samt helt unge børnefamilier. Man kan sige området ligger under for den typiske udvikling i disse typer kvarterer, hvor forældre med voksne børn fraflytter området til fordel for noget med typisk mindre vedligeholdelse, og forældrene til små børn flytter ind.

Indenfor en afstand af 1,5 km, findes børnehave, vuggestue, folkeskole, kirke, moske, bibliotek, S-tog station, S-Bus forbindelser (Mod København eller Køge), Netto, Rema1000, restauranter, grill & pizzaria og 3 tankstationer. Derud over har vi selve stranden som er vel besøgt om sommeren og hvis man er vinterbader kan man også benytte faciliterne enten i Brøndby Havn eller Vallensbæk Havn (Sauna kræver dog medlemsskab).

Lokalplan Lokalplan for området

Vedtægter

Her finder du grundejerforeningens vedtægter

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af følgende medlemmer;


Formand
Carsten Zacho
Kasserer
Kabir Barakzei
Bestyrelsesmedlem
Maraz Khaled Mourad
Bestyrelsesmedlem
Elsebeth Paustian
Bestyrelsesmedlem
Thomas Zacho